Tennisbanen
Ordensreglement for Nivåvænge Tennisbane
Medlemmer
Alle medlemmer af Nivåvænge Grundejerforening kan efter tilmelding til Tennisudvalget anvende banen, idet nøgler til banen udleveres mod erlæggelse af kontingent.
Medlemmerne forpligter sig til at følge dette ordensreglement, herunder at følge reservationsreglerne, at vedligeholde banen og at rette sig efter henstillinger fra Tennisudvalget.
Liste over aktive tennisspillere.
Reservationsregler
Til hvert hus udleveres en normal hængelås med én nøgle for reservationstavlen mod erlæggelse af kontingent, i alt kr. 150,00. Herudover kan hvert hus yderligere rekvirere en "hverdagslås" mod betaling af ekstra kontingent. Hverdagslåse kan bruges på hverdage indtil klokken 18.00.
Banen må anvendes i tidsrummet kl. 07.00 til 21.00.
Der kan reserveres time højest 2 uger frem, idet næste spilletime først kan reserveres, når man har spillet. Reservation foretages ved at placere hængelåsen ud for den ønskede time på reservationstavlen.
Banen må anvendes af beboere i Nivåvænge. Gæstespillere er tilladt i begrænset omfang, idet Tennisudvalget kan fastlægge særskilt betaling herfor.
Hvis spillere, der har tegnet sig for en time, ikke er mødt på banen senest 10 min. efter spilletidens start, bortfalder rettigheden til timen. Timen er da til rådighed for øvrige spillere, dog fortrinsvis for dem, som ikke har spillet i timen umiddelbart før.
Juniorer kan på hverdage kun reservere time til og med klokken 17.00, lørdag og søndag hele dagen. Juniorer er spillere, der inden 1. Maj ikke er fyldt 18 år.
Tennisudvalget kan reservere banen for afholdelse af særlige turneringer.
Reservationsreglerne kan ændres af Tennisudvalget.
Banen
Man må kun færdes på banen med tennissko uden hæle. Fodboldstøvler er heller ikke tilladt. Dette gælder også eventuelle tilskuere, der færdes inden for hegnet.
Der må ikke spilles på banen, såfremt der ligger vandpytter på den. Eventuelle vandpytter må ikke forsøges fjernet.
5 min. før spilletidens ophør skal spillet afsluttes og banen gøres klar på følgende måde:
a) banen fejes (jævnes) med bred kost.
b) linjerne renses med smal kost.
c) banen vandes med sprinkler eller med spreder holdt skråt opad.
Efter endt spil skal der låses til banen, såfremt nye spillere ikke har overtaget banen.